Børnehuset Frydendalsvej
Læreplan
Opdateret den 29. maj 2017

 

Frederiksberg April 2017

 

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Frydendalsvej

Lovgivningen for læreplanerne som vi kender dem i dag er under revidering, og det betyder, at der vil komme større fokus på

- læringsmiljøer

- dannelse

- legens betydning og den voksnes rolle for at rammesætte

- inkluderende fællesskaber og forældreinddragelse

- overgang fra institution til skole

- mere præcis dokumentation og evaluering

- inklusion af udsatte børn som en del af de pædagogiske læreplaner

Vi forventer, at de nye tiltag skal effektueres i efteråret 2017, men arbejder fortsat efter de seks læreplanstemaer, som er beskrevet nedenfor

 

De seks læreplanstemaer er følgende:

 

Sproglige kompetencer

 

Kulturelle udtryksformer og værdier

 

Krop og bevægelse

 

Natur og naturfænomener

 

Sociale kompetencer – fokuspunkt for 2017

 

Barnets alsidige personlige udvikling – fokuspunkt for 2017

 

 

 

 

Vores læreplan er delt op således, at vi kort beskriver de enkelte læreplanstemaer - hvad vi vægter, og hvordan vi arbejder med dem i vores dagligdag.

 

Dernæst vil vi koncentrere os om vores fokusområder for 2017 inden for temaerne: Sociale kompetencer og barnets alsidige personlige udvikling.


Til sidst kommer et afsnit om Evaluering og dokumentation, Inklusion og Børnemiljø.

 

Sproglige kompetencer


Sproget, både det verbale og nonverbale, er vores redskaber til at kommunikere med omverdenen.

Vi ønsker, at vores børn her hos os får muligheder for at udvikle sproget, således at de bliver i stand til at udtrykke tanker, behov, følelser, glæder, bekymringer…

At lade ord følge handling, at støtte børnenes opmærksomhed og skabe fælles opmærksomhed, at tænke sproget ind i alt hvad vi foretager os med jeres børn, er nøgleord for os i arbejdet med sproglig udvikling.

Det er vigtigt for os, at arbejdet med sproget er en integreret del af institutionens hverdag. Det kan være den daglige dialog, hvor det enkelte barn får følelsen af at blive set/hørt, som har stor betydning for barnets udvikling. Og det kan være i vores planlagte pædagogiske aktiviteter, hvor arbejdet med sproget er af stor betydning.

I forhold til børnenes sociale kompetencer, er udviklingen af sproget også en vigtig del af denne proces. Et veludviklet sprog kan hjælpe børnene til at sige til og fra, samt finde løsninger på konflikter. Det kan hjælpe dem til at forstå andres hensigter, og det kan understøtte legen.

Derfor er det vigtigt for os, at de voksne omkring barnet er bevidste om, hvordan de møder barnet. Vi er rollemodeller for vores børn, og måden, som kommunikationen foregår på, er med til at forme børnene. En anerkendende omgangstone samt en gradvis udvidelse af barnets begrebsverden er vigtigt for os. Vi gør desuden en del ud af at guide børnene i en omgangsform, hvor det forventes, at der er en respektfuld dialog overfor hinanden. Eksempelvis er kommandosprog som ”Giv mig noget at drikke” eller ”Jeg er tørstig” ikke nok for en femårig til at opnå at få sine behov opfyldt. Der må godt være flere nuancer på sproget, så de får nogle værktøjer at byde ind med, som på sigt kan give dem succesoplevelser.

 

 

 

Mål for de 0-3 årige

- at de tilegner sig et sprog, hvor de er i stand til at kommunikere, sætte ord på handlinger, sige til og fra, løse konflikter

- at de kan indgå i dialog, lytte og give plads til hinanden

- at de bliver i stand til at aflæse andres signaler – både verbale og nonverbale

- at deres begrebsudvikling og ordforråd gradvist udvikles, således at de får styr på begreber som over, under, ved siden af….. samt farver/mængder

 

Mål for de 3-6 årige

- videreudvikling af de beskrevne mål for de 0-3 årige med videreudvikling af ordforråd/begrebsverden

- blive i stand til at løse konflikter ud fra sproglige kompetencer

- er i stand til at sætte ord på følelser

- kan lytte til hinanden, men også kan tage ordet i en forsamling

 

Indsatsområder

- samling, som holdes i både vuggestue- og børnehavegrupper. Vi er opmærksom på, at det kan være hensigtsmæssigt, at dele børnene op i mindre grupper i denne aktivitet

- fortællekasser, huskelege

- sprogvurderinger efter behov fra børnene er fyldt 3 år

- højtlæsning

- dialogisk læsning som foregår i mindre grupper med alle børn

- rim og remser

- rytmik med fælles sanglege, øve takter

- opdeling i mindre grupper i vores pædagogiske aktiviteter, så der bliver mere nærvær og fokus

- bruge måltidet til at øve dialog og fælles sproglig opmærksomhed

 

Kulturelle udtryksformer og værdier


I vores hus lægger vi vægt på en rar atmosfære. Vi skal lære at respektere og acceptere hinandens forskelligheder og samarbejde på trods af vores forskelligheder. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver børns opfattelse af sig selv, andre og det omgivende samfund. Kulturelle udtryksformer er et varieret begreb, og i vores institution har vi valgt at have fokus på følgende:

 


Kreative udtryksformer

Kreative udtryksformer, hvor børnene i kreative processer vil blive præsenteret for sang, musik, dans, litteratur, billedkunst i deres hverdag her hos os.


Samværskultur

Vores hverdag bygger på samvær på mange forskellige planer, og vi ønsker en kultur, hvor det er rart at komme, og hvor der er en stemning af anerkendelse og respekt for hinanden. Derfor er en vigtig del af vores arbejde også at guide børnene i de relationer/samværsformer, de har i samspillet med andre mennesker

 

Mødet med andre kulturer

Vi har et ansvar for at åbne børnenes øjne for andre kulturer. Det kan være i Danmark men også globalt i andre lande. Vi har børn, der er opvokset med andre normer og kulturer, og vi ser det som en styrke, at videregive mangfoldigheden til børn og forældre. Vi vil give børnene mulighed for at møde nye og andre kulturelle udtryk.

 

Traditioner

Vores institution har hen over året en række traditioner, som vi værner om, og som gentager sig år efter år. Det er bl.a. fastelavnstema/fest, skoleafslutningsfest med børn og forældre, sommerfest, juletraditioner som luciafest, juletræsfest, blomstens dag i maj, temauger: eksempelvis by-uger med museumsbesøg 14 dage i juni, bevægelsesuger 14 dage i september.

Desuden har vi ugentlige aktiviteter på tværs af stuerne, som også har fokus på kultur, kreative processer og forskellige udtryksformer.

 

Mål for alle børn mellem 0-6 år

- at børnene får mulighed for møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af forskellige udtryksformer

- at børnene får viden om forskellige kulturer, traditioner og levemåder

- at de får kendskab til forskellige materialer og redskaber ved at være aktivt deltagende

 

Indsatsområder

- faste ugentlige dage med kreative aktiviteter på tværs af grupperne og stuevis

- traditioner, hvor vi arbejder målrettet med tilbagevendende emner

- temauger og projekter

- museumsbesøg, teateroplevelser og musikoplevelser

- tilrettelagt leg, hvor den voksne er medvirkende i legen og guider børnene i forløbet

 

Krop og bevægelse


I vores børnehus er bevægelse og motoriske udfoldelser en vigtig del af vores hverdag. Vores udendørsfaciliteter giver gode muligheder for motoriske udfordringer, da vi har en stor gammel have som legeplads. Der er muligheder for at cykle, også i ”lidt” kuperet terræn. Der er træer, gynger, sandkasser, klatrestativer og masser af plads til leg. Indendørs er vores villa i flere planer med garderober i kælderen, så vores børn lærer at mestre trapper forholdsvis tidligt. Vi prøver i det daglige at tænke motorikken ind, så børnene får stimuleret lysten til at bevæge sig. Vi ønsker at styrke vores børns selvhjulpenhed, og det betyder, at vi guider børnene til selv at klare forskellige motoriske udfordringer, så de oplever en tilfredsstillelse i at blive bedre og bedre til at mestre de daglige udfordringer.

Vores hverdag indeholder mange fysiske aktiviteter. Vi mener, at det er en vigtig del af børns udvikling at bruge deres fysik så meget, det er muligt. Derfor er rytmik og bevægelse en fast bestanddel af vores ugeprogram på alle stuer.

 

Mål som vi arbejder efter

- at børnene får motoriske udfordringer, så de får en større kropsbevidsthed og bliver mere sikre i at mestre deres motorik

- at de oplever glæde ved at bruge deres krop og være i bevægelse

- at de kommer i bedre form

- at de gradvis bliver mere selvhjulpne

 

Indsatsområder

- rytmik en gang ugentlig i mindre grupper

- vi løfter ikke børn op på legeredskaber på legepladsen, men opfordrer dem til selv at komme op evt med lidt hjælp i form af et lille skub

- vi lader børnene selv hente bleer, opfordrer til selvhjælp ved af- og påklædning

- børnene er med til at dække bord/rydde af, smøre deres mad, hælde op

- alt efter alder gå selv, når vi er på ture

- bruge stuerne til motoriske udfoldelser, hvor det er tilladt at flytte rundt på møbler, når de indgår i en leg eks. Sætte stole på række og gå på line

- idrætsuger, hvor hele huset har to ugers idræt på tværs af grupperne i september

 

Natur og naturfænomener


Vi er en by-institution med en beliggenhed ca. 2 km. Fra Rådhuspladsen. På trods af denne placering tæt på centrum har vi nogle rammer, som dagligt indbyder til naturoplevelser. Vi har en dejlig stor have, som har et rigt plante- og dyreliv. Vi har dagligt besøg af egern, vi har flagspætter, der banker på træerne, vi har skovskader, solsorte, musvitter, skader, alliker og andre fugle. Desuden har vi i vores have masser af træer, buske og blomster.

Det er vigtigt for os at lære børnene at værne om naturen og omgås dyr og planter med respekt. Det indebærer bl.a. at man ikke står og slår alle bladene af buskene, knækker hovederne af vores blomster eller smider sten efter fugle og egern.

Vi ønsker, at vores børn skal opleve glæden ved at være i naturen, og vi ønsker at lære vores børn noget om naturfænomener og det omgivende miljø.

 

Mål som vi arbejder efter

- at børnene får forståelse og respekt for naturen

- at børnene oplever vores dyreliv i haven og det omgivende miljø

- at børnene får en øget bevidsthed om miljøet og vores ansvar for at værne om ressourcerne

 

Indsatsområder

- Holde blomstens dag i maj, hvor hvert barn har en blomst med til vores plantekrukker, som de selv planter og efterfølgende er med til at passe

- lære børnene nogle etiske rammer for vores plante- og dyreliv på legepladsen

- affaldssortering, hvor børnene bl.a. samler papir ind på stuen til papircontaineren

- lære børnene at spare på ressourcerne bl.a. ved at spare på vand og lys

- lære dem ikke at smide affald på gaden

- tema om havens dyreliv, samt parkerne i nærområdets dyreliv

- ture til Vestamager naturcenter samt skov og strand

 

Sociale kompetencer og barnets alsidige personlige udvikling


Disse to læreplanstemaer har vi valgt som fokusområder i 2017 og det indebærer, at vi i vores pædagogiske arbejde vil arbejde med disse temaer både i projekter og som en vigtig del af dagligdagen.

 

Sociale kompetencer


De sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer med andre mennesker.

Børnene skal lære at indgå i sociale sammenhænge og udvikle gode relationer. Det handler om at kunne forstå egne/andres tanker, følelser og bevæggrunde for at kunne agere i det sociale fællesskab. Børnene skal blive bevidste om egne og andres grænser og kunne sige til og fra.

Derfor har vi som voksne en stor opgave i at guide børnene og hjælpe dem til at skabe nogle gode relationer og udvikle deres empati, så de kan agere i børnefællesskabet.

 

Nærværende voksne er en vigtig forudsætning for en tæt dialog med barnet

 

Mål for de 0-3 årige

- alle børn skal opleve/have mulighed for at være en del af fællesskabet

 

- børnene skal udvikle begyndende kompetence til at etablere venskaber

- børnene skal lære at indgå i fællesskabets sociale spilleregler

- børnene skal lære at sætte ord på følelser

- Børnene skal have en begyndende fornemmelse af egne og andre børn’s grænser

- børnene skal have en begyndende forståelse for andre børns behov

 

Indsatser for at opnå vores mål

- vi deler børnene op i mindre grupper, for at skabe rammer til fordybelse og tætte relationer

- personalet støtter børnene i etablering af venskaber, konflikthåndtering og i at forhandle legens præmisser

-  personalet er gode rollemodeller og hilser børn velkommen, når de kommer

- børnene hjælper til med fælles opgaver som borddækning og oprydning.

- regler og normer italesættes for børnene

- børns følelser anerkendes

- personalet sætter ord på barnets følelser, både for det enkelte barn og hele gruppen

- den fælles oplevelse det er, at glæde sig til noget sammen skabes ved at lave noget sammen

 

Vi arbejder med et projekt om børns relationer/venskaber

I vuggestuen har vi fokus på ”Mig og min familie” hvor vi bl.a. taler om Hvem er jeg – hvem er min familie – hvor bor jeg. Vi mener at barnet skal forstå, hvem de selv er, for at forstå de andre børn’s relationer.

Børnene er sammen på tværs af vuggestuegrupperne, hvor der laves rytmik, kreative aktiviteter eller fælles ture ud af huset.

Børnene deles endvidere i små grupper til dialogisk læsning.

Hver dag holdes samling kl. 9.30 med sange og små lege samt frugt/vand

 

 

Mål for de 3 – 6 årige

- alle børn skal opleve/have mulighed for at være en del af fællesskabet

- børnene indgår i fællesskaber og gode relationer

- børnene får styrket deres indbyrdes relationer og bliver gode til at samarbejde

- børnene får udviklet deres empati, så de får en fornemmelse for egne og andres følelser og grænser

- børnenes kan løse konflikter ved brug af samtale

- børnene bliver opmærksomme på deres betydning for fællesskabet

 

 

Indsatser for at nå vores mål

 

- vi deler børnene op i mindre grupper, for at skabe rammer til fordybelse og tætte relationer

- personalet støtter børnene i etablering af relationer, konflikthåndtering og i at forhandle legens præmisser

- personalet er gode rollemodeller og hilser børn og forældre velkommen, når de kommer

- personalet hjælper og guider børnene med at sætte ord på følelser  

- personalet benytter sig af anerkendende pædagogik

- regler og fælles normer italesættes for børnene

- børnenes følelser anerkendes

 

Projekt om børnenes venskaber/relationer i børnehaven

Vi arbejder pt med et projekt om venskaber i begge børnehavegrupper. Begge børnehavegrupper har delt børnene op i tre mindre grupper, hvor der både arbejdes i den enkelte gruppe og i grupper på tværs af de to børnehavegrupper. Storgruppen som består af vores kommende skolebørn har aktiviteter på tværs af stuerne to gange ugentlig. Vi har lånt lokaler af Ny Hollænderskolen og derfor tager storgruppen ud af huset, når de er samlet.

Vi arbejder generelt i mindre grupper, da det giver større mulighed for ro og fordybelse. Børnene oplever en større grad af tryghed, og det giver bedre mulighed for at se det enkelte barn.

Vi holder samling hver dag kl. 9.30. Hvis det er muligt deler vi børnene op i mindre grupper til samling. I samlingen synger vi sange om venskaber og leger fælleslege, der styrker venskaber og samhørighed.

Af andre emner, der arbejdes med er tilrettelagt leg som også foregår i mindre grupper. Den voksne indgår i legen og aftaler i samråd med børnene, hvad der skal leges. Der deles roller ud og den voksne får også en rolle i legen. Hvis der opstår konflikter undervejs, er det den voksnes rolle at guide børnene i at få løst disse. Til sidst evalueres legen sammen med børnene.

Vi arbejder med ”Fri for mobberi” hvor vi gennem ”Maryfonden” har købt materiale, der passer til børnenes alder og udvikling.

Vi arbejder med ”Dialogisk læsning”, hvor en lille gruppe børn samt en voksen, læser en for børnene velkendt bog, der bliver debatteret og eventuelt også dramatiseret.

Måltidet er også en vigtig faktor, når vi arbejder med sociale kompetencer. Der spises i tre faste spisegrupper på alle stuer og der

 

 

foregår mange gode samtaler rundt om bordene. Desuden skal man lytte, række hinanden fade, sørge for at der er nok til alle…. samt borddækning og oprydning.

Overgang fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole skal der arbejdes med i foråret 2017 -  program følger

 

Barnets alsidige personlige udvikling

 

Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på en gang vil barnet noget og samtidig anerkender barnets muligheder og evner til at kunne selv

 

I et socialt fællesskab med andre børn og voksne udvikles barnets personlighed over tid

 

Børnene skal styrkes i at blive robuste med mod på livet i et fællesskab

Vi arbejder i en struktureret hverdag, hvor tydelige voksne skaber rammer, inden for hvilken vi giver barnet en overskuelig grad af medbestemmelse og indflydelse på egen hverdag

 

Mål for de 0-3 årige

 

- Alle børn skal opleve at kunne bidrage til fællesskabet

- At børnene oplever sig selv som aktive og værdifulde deltagere i hverdagslivet

- de føler sig trygge og oplever, at de bliver set, hørt og anerkendt som dem, de er

- at de bliver gradvist mere selvhjulpne

 

Indsatser for at opnå vores mål

 

- Børnene skal have hjælp til at sige nej/stop både verbalt og nonverbalt

- vi støtter børnene i at udvikle en positiv selvopfattelse

- hverdagens rutiner har fokus på udvikling af selvhjulpenhed

- motivere børnene til at vise os, hvad de ønsker, startende med at pege og siden verbalt kunne udtrykke ønsker og behov

- børnene skal gøre sig erfaringer med af- og påklædning og gradvis blive mere selvhjulpne

 

 

Mål for de 3-6 årige

 

Alle børn skal opleve at kunne bidrage til fællesskabet

- At børnene oplever sig selv som aktive og værdifulde deltagere i hverdagslivet

- børnene kan tage stilling og gå i samspil med andre, udviser empati og kan løse konflikter

- er motiverede og har mod på nye udfordringer og er vedholdende i aktiviteter

- ved grundlæggende hvem de er, kender til egne følelser og kan udtrykke sine behov

 

Indsatser for at nå vores mål

                                  

Børnene skal have mulighed for at afprøve sig selv i fællesskabet f.eks. i samlingen, hvor barnet øver sig i at stå frem og tale i en større gruppe samt kan sætte sig tilbage og lytte på andre

 

- At børnene bliver guidet i at klare af og påklædning fra de starter i vuggestuen. Får små fif til rækkefølge/teknikker. Visualiserer rækkefølgen på et udendørs-outfit

- Børnene skal øve sig i at holde styr på sine ting eksempelvis i garderoben

- når vi spiser, skal børnene gøre så meget som muligt alt afhængig af alder, som f.eks. at hælde vand op i glasset og smøre sin mad selv, øse op, sende fadene videre

 

 

Evaluering / Dokumentation

 

Hvordan evaluerer vi egen praksis/ læringsmiljø og pædagogik

 

 

Evaluering

 

Når vi evaluerer er det en vurdering af den igangværende eller gennemførte pædagogiske praksis.

En evaluering tager ofte, men ikke altid, udgangspunkt i de opstillede mål for vores pædagogiske læreplan. Den kan desuden være mere bredt fokuseret på, hvilke forandringer, der er sket som følge af det, der er sat i gang.     

Evaluering bruger vi til at reflektere over egen praksis og pædagogiske principper.

 

Vi bruger reflekterende spørgsmål, når vi har afsluttet en pædagogisk aktivitet eller et tema. Spørgsmålene kan besvares individuelt eller som gruppe. Vi er desuden begyndt at bruge vores personalemøder samt pædagogmøder til en lidt mere systematisk evaluering af gennemførte aktiviteter og arrangementer. Vi arbejder med effektstyring som pædagogisk styringsredskab. Her evaluerer vi på de indikatorer, vi har sat ind i skemaet, for at se om vi er på rette vej med de effektmål, som vi har sat os.

Vi bruger endvidere registreringsark fra Mønsterbryder - indsats, som en del af vores evalueringsmateriale.

 

Dokumentation

 

Dokumentation beskriver på forskellige måder, hvad der er sket. Der er en praktisk dokumentation og en pædagogisk dokumentation

Når vi skal dokumentere, er det vigtigt for os, at vi har fokus på, hvad vi vil dokumentere.

Praksis dokumentation er en indsamling af det, der reelt foregår i praksis- det viser vores praksis.

Som eksempler kan nævnes:

 

Iagttagelser/Observationer

Praksis fortællinger

Foto

Video

Logbøger/dagbøger

Brug af iPads

 

 

Praksis dokumentation kan være mangfoldig, den er ofte konstant hen over året og kan umiddelbart deles med andre- for eksempel børnene selv, forældre og kollegaer.

Pædagogisk dokumentation går et skridt videre og begrunder praksis. Her laver vi en analyse og sortering af den indsamlede dokumentation i relation til noget bestemt.

Den pædagogiske dokumentation foregår i aftalte `nedslag` hvor vi undersøger, om vi arbejder efter målene i vores læreplan.

 

  

Inklusion  

Hverdagen i Børnehuset Frydendalsvej er baseret på et værdigrundlag om udvikling gennem indgåelse i et fællesskab, og vi arbejder med at inkludere i dette fællesskab, som en kerneværdi i vores praksis.

Vi arbejder derfor ud fra at børnene i dagligdagen har en oplevelse af at være både fagligt og socialt inkluderet.

Frederiksberg kommune har udstukket følgende 6 pejlemærker, der skal arbejdes efter

 

Alle børn skal opleve/have mulighed for at være en del af et fællesskab

Alle børn skal opleve at kunne bidrage til fællesskabet

Personalet tager ansvar for udvikling af inkluderende fællesskaber

Ledelsen skaber synlighed og tydelighed om arbejdet med den inkluderende praksis

Forældrene er betydningsfulde medspillere

Den fysiske indretning skal understøtte den inkluderende praksis

 

I øjeblikket arbejder vi med fokus på de to første pinde som en del af vores læreplan under børnenes sociale kompetencer og børnenes personlige udvikling. Se læreplan

Vores mål er at have en god tone og - omgangsform, der er baseret på tillid og respekt for hinanden. Vi hilser på hinanden om morgenen, svarer på hinandens henvendelser, hjælper hinanden og kan rumme, at vi er forskellige.

Vi opdeler så vidt muligt børnene i mindre grupper, hvor der er en større nærhed og tid til fordybelse.

Vi er tilgængelige og nærværende voksne

 

Børn med særlige behov

Børn kan få brug for ekstra støtte for en kortere eller længere periode af deres tid i institutionen.

Det er af stor betydning at bryde barrierer ned, som er med til at hindre barnets trivsel, udvikling, læringsprocesser og fællesskaber i børnegruppen. Derfor er den tidlige og koordinerede indsats med forældre og fagpersoner et vigtigt tiltag omkring det enkelte barn.

Der kan være mange grunde til, at børn har vanskeligt ved at indgå i de sociale relationer

Børn kan have forskellige sproglige vanskeligheder bl.a. udtalevanskeligheder, svært ved sproglig forståelse, eller svært ved at sætte ord på sine tanker.

Der kan ske ændringer i barnets liv såsom flytning, skilsmisse, dødsfald eller andre vilkår, der kan påvirke barnets situation.

Børn med særlige behov har et stort behov for støtte til at kunne indgå i institutionens dagligdag.  Vi ser det som en vigtig opgave at guide børnene i de sociale kontekster, så de kan føle sig som en del af gruppen.

Vi har i vores institution to pladser, der er forbeholdt børn med særlige behov. Disse børn visiteres til vores institution gennem PPR og der er indlagt 10 timer pr barn ugentlig i vores normering.

Vi bestræber os på at inkludere disse børn i vores børnegrupper. Meget af støtten vil foregå på stuerne i et samspil med den øvrige børnegruppe. Men det kan også være nødvendigt at tage dem ud af gruppen, hvis de eksempelvis har behov for forberedelse af dagens aktiviteter eller har brug for en pause.

Vi får faglig sparring af PPR til disse børn

 

 

Børnemiljøet


I vores børnehus har vi valgt at opdele børnemiljøet i tre områder:

Det psykiske børnemiljø

Det fysiske børnemiljø samt

Det æstetiske børnemiljø

Vi vil herefter uddybe de enkelte områder og beskrive, hvordan vi arbejder med de enkelte pinde, og hvad vi vægter.

 

Det psykiske børnemiljø


Det psykiske miljø handler om, hvordan børnene trives med sig selv, med de andre børn og med de voksne. I et godt psykisk børnemiljø er der en stor grad af tryghed, tillid og omsorg. Der er fokus på fællesskaber, gode legerelationer, venskaber, medbestemmelse og nærvær.

Derfor er vores hverdag præget af struktur og mange aktiviteter i mindre grupper for at sikre, at der er plads til nærvær og overskuelige rammer. Vi er meget opmærksomme på, hvordan hverdagen opleves ud fra børneperspektivet, og derfor er vi også meget opmærksomme på, at et højt støjniveau, uanset om det er ”glad larm”, kan være belastende for mange børn. Vi arbejder derfor meget bevidst med at minimere støjen. På stuerne er der lyddæmpende lofter og – opslagstavler. Vi guider børnene i at være gode kammerater og hjælper dem i konfliktsituationer til at sætte ord på og tale ordentligt til hinanden.

 

Det fysiske børnemiljø


Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer både indendørs og udendørs. Det handler om hygiejne, rengøring, indeklima, pladsforhold, inventar, legemiljøer…. Et godt fysisk børnemiljø skal

 

 

 

give børnene plads til fordybelse, udfordringer gennem leg og bevægelse i sikre og trygge rammer.

Vi har rigtig gode udfoldelsesmuligheder udendørs, da vores legeplads er stor, varieret og med mange muligheder for bevægelse for både store og små. Vores indendørs rammer er ok, men der er kun et grupperum pr stue. Vi er derfor meget opmærksomme på, at det stiller krav til stuernes indretning. Vi har tilstræbt at lave små funktionsopdelte zoner ved brug af rumdelere på de enkelte stuer, således at der gives plads til leg i mindre grupper. Desuden har vi mulighed for at bruge personalerum til dialogisk læsning i mindre grupper. Garderobe i kælderen bruges endvidere som maleværksted, da der er meget plads, og kælderen er sund med god luft og optimal akustik.

Vi er meget opmærksomme på, at god håndhygiejne kan minimere sygdomme. Derfor opfordrer vi alle til at vaske hænder, når de kommer om morgenen, samt inden de forlader institutionen om eftermiddagen. I løbet af dagen har vi faste rutiner for håndvask i forbindelse med toiletbesøg samt i forbindelse med måltider. Vi instruerer børnene i, hvordan man vasker hænder.

 

Det æstetiske børnemiljø


Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan børnene gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, som de færdes i. Det drejer sig om rummenes inventar, indretning, materialer og overskuelighed samt brugen af dem. Det drejer sig om udsmykning af rum både ude og inde. Men det handler også om, hvilken atmosfære, der er i institutionen. Et godt æstetisk børnemiljø stimulerer børnene og giver dem positive og udfordrende sanseoplevelser.

Derfor er det noget, vi vægter i vores indretning. Der må godt være kvalitet i møbler og udsmykning, så der er noget smukt at kigge på. 

 

Vores næste projekt er at indrette Månestuen på en mere hensigtsmæssig måde med mindre ”rum” i rummet.

Udendørs er der plads til fysisk udfoldelse, men det er også vigtigt for os, at vi lærer børnene at passe på blomster, dyr og hinanden, så alle synes, at der er rart at være. Indendørs gør vi meget ud af stuernes udsmykninger med børnenes kreative udfoldelser samt fotodokumentation fra hverdagen. Vi mener, at det giver børnene tryghed og er med til at fastholde deres oplevelser. Overskuelighed på stuerne med et systematisk niveau for opbevaring af legetøj og materialer er også med til at skabe overskuelighed for børnene.

 

Inddragelse af børn og forældre


Børneperspektivet er en af grundpillerne, når vi taler om børnemiljø. Børnene har ret til at blive hørt om forhold, der har betydning for deres hverdag. Derfor er det vigtigt for os at inddrage børnene, så vi kan blive klogere på, hvordan verden opleves set med deres øjne. Det har vi tænkt os at gøre ved at interviewe børnene i børnehavegrupperne. Vuggestuegrupperne kan inddrages ved brug af vores effektstyringsskemaer, hvor indikatorer kan være med til at belyse, om vi lever op til vores gode intentioner.

Det er endvidere vigtigt for os at inddrage vores forældregruppe, så de også får en rolle for at sikre et godt børnemiljø. Det kan gøres i samarbejde med vores forældrebestyrelse, som er en vigtig medspiller, når vi taler om et godt børnemiljø.

 


Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Børnehuset Frydendalsvej | Frydendalsvej 23 | 1809 Frb C  | 33 24 70 15  | frydendal@ffbhv.dk
Gør denne side til din startside